Historien om de flyvende spejlæg

Der var stor forvirring i byen. "Udsalg!" råbte alle butikkerne i munden på hinanden. "Køb mig!" råbte produkterne på hylderne. "Sælg mig!" råbte etiketterne så højt de kunne. Informationerne fløj omkring ørerne på de stakkels fødevarer, så de ikke kunne få ørenlyd.
"Det er dog os det hele handler om", tænkte de, men de sagde det ikke højt, for de ville ikke støde nogen. Hver dag kom der nye budskaber, og til sidst vidste de ikke, hvem de selv var, og gik til Ministeren.

Der gik måneder. Endelig kom der tidender fra Ministeriet om, at de, der kunne løse krisen, skulle få lov til at sætte ord på maden i de næste hundrede år.

Langt derfra stod det største træ i skoven. Højt, højt oppe var der en lille rede, hvorfra man kunne se ud over det ganske land.
Beboerne i den lille rede havde længe simret, sludret, stegt og bagt over de mangfoldige budskaber i informationsstrømmen. De havde ligget og lyttet til ordene, der fløj så hurtigt gennem luften, at ingen lagde mærke til dem. De havde set budskaberne støde sammen, og falde ned i informationshavet under dem, og de ville forfærdelig gerne deltage i kampen om mad med ord - det var deres drøm og det, de brændte for.

De gjorde sig klar til det store spring, tog fat i hinanden og satte af. De foldede sig ud og spejlede sig i havet og mærkede, at vinden bar dem og løftede dem op. Og så gik det rask af sted mellem himmel og jord med nyheden om, at de kendte de magiske ord.

Velkommen til vores univers...